Spring til indhold

Indkøbskurv

Din indkøbskurv er tom

 Hestebokse fra Corton – Premium-løsninger til moderne stalde 

Hos Hjørnely har vi valgt at forhandle hestebokse fra Corton, fordi vi ved, hvor altafgørende kvalitet og sikkerhed er i hverdagen for hesteejere. Corton er en hollandsk producent med over 40 års erfaring, og deres hestebokse er resultatet af mange års udvikling, innovation og praktisk indsigt i staldmiljøets krav.


En hesteboks skal ikke kun se godt ud – den skal først og fremmest være tryg, funktionel og robust. Corton leverer bokse, hvor alle detaljer er gennemtænkte for at minimere risikoen for skader. Der er ingen skarpe kanter, alle tremmer har præcis tilpasset sikkerhedsafstand, og hele konstruktionen er lavet i slidstærke materialer, der beskytter både mennesker og heste i det daglige. Når du vælger hestebokse fra Corton, får du løsninger, der kombinerer funktionalitet med elegant design.

Fleksible løsninger: Hestebokse der kan tilpasses dig 

Corton-Hestebokse udmærker sig desuden ved deres fleksible opbygning. Systemet er modulbaseret, hvilket betyder, at boksene kan tilpasses stort set enhver bygning – hvad enten der er tale om en ny stald, en ombygning eller en udvidelse. Det er muligt at tilpasse både mål, indretning og materialer efter behov, og det gør systemet ideelt for både private stalde og professionelle ridecentre. 


Hesteboksene kan nemt demonteres og genopbygges, hvilket især er en fordel, hvis du senere ønsker at flytte, udvide eller ændre staldens layout. Til vægge og fyld kan der vælges mellem flere materialer med høj holdbarhed, minimal vedligeholdelse og smuk finish i en traditionel stil.

Standard eller Professional Hestebokse? Vælg den rigtige model 

For at gøre det nemt at vælge den rigtige løsning tilbyder Corton to hovedtyper: Standard og professional. Standard-serien henvender sig til dig, der ønsker solide og funktionelle Hestebokse til en god pris. Her får du en robust konstruktion med tilpasset tremmeafstand og et praktisk design, som passer perfekt til hobbybrug eller mindre staldmiljøer. 


Professional-serien er udviklet til den professionelle bruger og er forstærket med kraftigere rammer, tættere tremmeafstand og forbedrede låsemekanismer. Den er skabt til at modstå intensiv brug i mange år, og giver maksimal tryghed – også for følsomme eller urolige heste.

Din komplette partner i staldindretning 

I den daglige brug er Cortons Hestebokse skabt med særlig omtanke for praktisk funktion og vedligeholdelse. De automatiske stanglåsesystemer giver en ekstra grad af tryghed i stalden, og du kan vælge mellem både skydedøre og svingdøre afhængigt af plads og rutiner. Rengøring og udmugning er let at håndtere, takket være de glatte overflader og gennemtænkte åbninger. Alle ståldele er varmgalvaniserede efter NEN 1457 DIN-standard, hvilket betyder, at de ikke ruster og kræver et minimum af vedligeholdelse – også selv ved høj fugtighed og daglig kontakt med urin og møg.

Hestebokse der skaber trivsel 

Hos Hjørnely ser vi ikke kun på produktet i sig selv, men på helheden. Vi tilbyder komplette løsninger, der omfatter hele staldens indretning – fra bokse og foderløsninger til boksskilte og staldinventar. Vores erfaring dækker både løsdrift, private faciliteter og store professionelle anlæg, og vi indgår heller end gerne i dialog med dig om, hvordan vi bedst kan indfri dine ønsker og ramme den optimale løsning – funktionelt, økonomisk og æstetisk.


Uanset om du står foran et nyt staldbyggeri eller vil opgradere en eksisterende løsning, står vi klar med rådgivning, planlægning og teknisk sparring. Med Corton får du gennemtestede løsninger, der fungerer i praksis og skaber en tryg hverdag for både hest og rytter. Og med Hjørnely som leverandør får du en samarbejdspartner, der er med hele vejen.

Corton hestebokse

Hestebokse til moderne stalde

Premium-løsninger fra hollandske Corton: trygge, robuste og designet til at holde i mange år.

NL

Hollandsk kvalitet

Corton er en hollandsk producent med over 40 års erfaring.

✓

Trygt for hesten

Gennemtænkte detaljer, der minimerer risikoen for skader.

NEN

Holdbart stål

Varmgalvaniserede ståldele efter NEN 1457 DIN-standard.

★

Smuk og vedligeholdelsesfri

Høj holdbarhed og minimal vedligeholdelse i traditionel stil.

Få en hesteboks, der passer til din stald

Fortæl os om dine ønsker, så hjælper vi dig med at sammensætte løsningen og sender et uforpligtende tilbud.

Få et tilbud

Ofte stillede spørgsmål

Kan hesteboksene tilpasses?

Ja. Corton-boksene kan sammensættes, så de passer til din stald. Kontakt os, så hjælper vi dig med løsningen.

Hvad er hesteboksene lavet af?

Alle ståldele er varmgalvaniserede efter NEN 1457 DIN-standard, så de er holdbare og kræver minimal vedligeholdelse.

Hvem producerer boksene?

Corton, en hollandsk producent med over 40 års erfaring med stalde og hestebokse.

Hvad koster en hesteboks?

Prisen afhænger af størrelse og udstyr. Skriv til post@hjoernely.dk, så sender vi et uforpligtende tilbud.

Hvordan kommer jeg i gang?

Send os en mail på post@hjoernely.dk eller ring på +45 61 61 00 39, så finder vi den rette løsning sammen.